DeltagBidrag

Samtidssang

13:30 @ Orange Circle

Den danske sangskat er fyldt med tekster og melodier, der rammer os på tværs af tid og sted. Men sangskatten trænger i høj grad til en opdatering med nye tekster, der bedre spejler vores fælles samtid.

For hvor er eksempelvis sangene om bankskandalen, it-terror, plastik-operationer, sociale medier, den danske velstand, at vinde i lotto eller klimaet? Samtidssang handler om at digte, indsamle og synge nye danske sange på eksisterende melodier, og målet er at destabilisere, styrke og omsmelte sangskatten.

Til SOUND vil pianist, højskolelærer og cand. mag i Musikvidenskab, Thomas Vigild, fra Vallekilde Højskole præsentere et kurateret udvalg af de bedste, sjoveste, aparte og provokerende Samtidssange skrevet af bl.a. højskoleelever, avisvise-digtere og danske forfattere.