Strukturel ulighed i den kreative branche
Paneldeltagere: Malte Birkelund (booker hos PDH Music), Amanda Glindvad (medlem af bandet JÆRV) og Rikke Østergaard (medlem af bandet O/RIOH)
Til en grounded og intim paneldebat er folk fra forskellige hjørner af musikbranchen inviteret til at diskutere og reflektere over hvordan de mærker en strukturel ulighed inden for den kreative branche. Sammen med panelet undersøger vi, hvordan ulighed rammer forskelligt, eller måske ens.
Med både statistiske inputs og personlige fortællinger, ser vi frem til en nuanceret og interessant samtale-lounge. Hvad betyder dit køn f.eks. for dine lønforhold og din chance for at slå igennem på musikscenen? Hvordan navigerer man som queer musiker i en normativ verden? Og hvordan kan man som booker være med til at arbejde mod mere lighed i den kreative branche? Det spørger vi panelet om, imens vi inviterer publikum til at forholde sig til og deltage i denne hyperaktuelle debat.