DeltagBidrag

JAKOBKVIST

Lysinstallation i højskolens aula i samarbejde med højskolens elever

15:30 @ Frame It

I anledningen af SOUND laver Jakob Kvist en lysinstallation i den store aula sammen med højskolens kunstelever. Du kan samtidig opleve Jakob Kvist i en talk om hans arbejde.

Jakob Kvist er en internationalt anderkendt og prisvindende lysdesigner der arbejder med midlertidige og permanente værker i spændingsfeltet mellem kunst, design, arkitektur og musik. Jakob har bl.a lavet værker for Roskilde Festival, Trailerpark festival, Frost Festival, Copenhagen Light Festival, Strøm Festival, Roskilde kommune, Helsingør kommune, Københavns Kommune, Kulturby Aarhus 2017 og det Kongelige Teater. Derudover har han lavet en lang række tværestetiske projekter med bl.a Mø, Phlake, Cph Phil, Den Sorte Skole, Bisse, When Saints Go Machine, WhomadeWho, Mike Sheridan mfl.

Jakob har senest være nomineret til Den Danske Lyspris 2018 for udstillingen Smartphonemania, har haft et værk på forsiden af det anderkendte Roof Magazine, har fået optaget værker i udgivelsen “Superlux, Smart Light Art, Design and Architecture for Cities”, samt modtaget Politikens iByen pris 2014 for Panorama på Tietgenkollegiet.